Salg Danmark

Med årtiers erfaring og viden som ballast satser Sauer-Danfoss Salg Danmark på at være kundernes foretrukne valg.


Sauer-Danfoss sætter standarden for hydrauliske komponenter til off-highway arbejdskøretøjer. I dag refererer såvel konkurrenter som kunder til Sauer-Danfoss-varemærker som OMP og PVG.

Selvfølgelig er vi i Sauer-Danfoss lidt stolte af det, men vi ved også, at det er lige så meget kundernes fortjeneste som vores. 

I Sauer-Danfoss Salg Danmark arbejder vi hårdt på at være den mest kompetente leverandør af mobilhydrauliske løsninger i Danmark.

Tæt samarbejde med kunderne

Vores strategi for at nå målet er simpel. Sauer-Danfoss sælger ikke bare en løsning. I stedet satser vi på et tæt samarbejde med dig som kunde om udvikling og design af mobilhydrauliske og elektriske systemer, så de passer præcist til dine behov og ønsker.

Vores viden er en væsentlig del af den samlede pakke. Vi vil være det naturlige sted for vores kunder at henvende sig, når der er behov for inspiration og viden til udvikling af mobilhydrauliske maskiner. Vi tror på, at det er den bedste måde at gøre den afgørende forskel.

Årtiers viden og erfaring

Med mere end 50 års erfaring inden for mobilhydraulik mener vi, at vi skiller os ud fra mængden af konkurrenter.

Historien om Sauer-Danfoss Salg Danmark strækker sig helt tilbage til 1959 da civilingeniør Harald Søndergaard stiftede firmaet H. Søndergaard A/S. 

I 1978 blev H. Søndergaard A/S købt af Danfoss A/S. og i 1995 ændrede virksomheden navn til Danfoss Hydraulik A/S.

Danfoss Hydraulik A/S blev den 1. maj 2000 en del af fusionen mellem Danfoss Fluid Power A/S og Sauer Sundstrand Inc. under navnet Sauer-Danfoss Inc.

Men de mange års erfaring og viden må ikke være en sovepude. Salg Danmarks medarbejdere er konstant under udvikling og tilegner sig den senest tilgængelige know-how. Det sker både via de praktiske erfaringer, medarbejderne får gennem deres daglige arbejde og gennem individuelt planlagte uddannelsesforløb.

Højeste faglige standard

Den store udfordring for os er, hele tiden at forbedre de forudsætninger vores medarbejdere skal have for at være en vedvarende success. Vi søger at skabe en moderne og dynamisk arbejdsplads i konstant fremgang. En arbejdsplads, der rummer fleksibilitet og kreativitet for den enkelte – men hvor der samtidig er en forventning til at hver enkelt tager ansvar, yder sit maksimale og selv tager initiativ til at bidrage til vores fremgang.

Sauer-Danfoss' kunder forventer, at vi har den højeste faglige standard. Dette sikrer vi ved at have dygtige medarbejdere, ligesom vi via medlemskab af BHP (Brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik) er kvalitets- sikkerheds- og miljøcertificeret. Endvidere er vi som salgsselskab ISO9001-2008 certificeret.

Alle disse faktorer lagt sammen giver kunderne sikkerhed for betjening med høj faglig standard.

Hver gang.

 

Kontakt vores salgsselskab

Sauer-Danfoss ApS
Salg Danmark

 

E-mail Salg Danmark

Send din forespørgsel til vores salgsselskab i Silkeborg.

     

    Kunderne fortæller

    Læs nærmere om hvad vores kunder har fået ud af samarbejdet med os.

     

    Teknisk litteratur

    Søger du mere teknisk information? Find det hurtigt og nemt i vores litteraturdatabase på den globale hjemmeside (åbner nyt vindue, på engelsk).